Anna David

Anna David med trio i Botanisk Have

Oplev Anna David med trio spille de smukkeste kærlighedssange i Botanisk Have.

Stærk sangerinde med det varmeste smil og smukkeste stemme

Anna David har i kraft af sin musik, sit lysende talent, sin smukke soulstemme og sin stærke personlighed placeret sig på musikscenens stjernehimmel. Anna David tør vise sine følelser og har en ekstraordinær indlevelse samtidig med, at hun er et ydmygt menneske. Det giver hendes sange og hendes performance en helt enestående dybde.

Anna David er en af de dygtigste sangerinder og sangskrivere i Danmark og har vundet flere awards og solgt dobbelt platin. Hun fik sit gennembrud i 2005 med sit eget hit “Fuck Dig”, som udover at høste flere prestigefyldte awards var det mest downloadede nummer i 2005. Dette blev startskuddet til en imponerende musikalsk karriere, hvor Anna David bliver ved med at overraske og udfolde sin enestående musikalitet.

Så glæd jer til en hyggelig aften i magiske rammer med en sublim Anna David og hendes utroligt dygtige musikere.

Danmarks bedste musikere og kunstnere denne aften

Promenér rundt og oplev romantisk musik med nogle af Danmarks bedste musikere og kunstnere på 12 eventyrlige koncertscener. Alle kunstnere optræder tre gange i løbet af aftenen (varighed a 20 minutter) på hver deres scene i Botanisk Have, Danmarks smukkeste have. 

Oplev denne aften Laid Back, Malte Ebert, Mette Lindberg, Lars Lilholt, Julie Berthelsen, Mick Øgendahl, Kristian Kjærlund, Ghita Nørby, Anna David, Mads Christensen, Romantic Strings, Chris Minh Doky m.fl. m.fl. til arrangementet “En Romantisk Aften i Botanisk Have” fredag den 5. juni 2020 kl. 18-22. En eventyrlig, romantisk & hyggelig koncertoplevelse.

Køb billet her

Historien om

Botanisk Have Koncert 2020