Debbie Cameron

Debbie Cameron

Debbie Cameron er en fabelagtig jazz-sangerinde der synger direkte til hjertet. I Botanisk Have vil man opleve Debbie Camerons unikke og smukke stemme, når hun på scenen med pianist synger Stevie Wonders kærlige og varme sange “You Are the Sunshine of my Life”, “Ist´t she Lovely”, “For once in my Life” m. fl.

Debbie Cameron stråler når hun synger – hendes naturlige charme og ekstraordinært omfattende musikkendskab giver en koncertoplevelse ud over det sædvanlige.

Fik udmærkelse som årets “Mest Lovende Elev”

Debbie Cameron er født og opvokset i Miami, Florida, og hendes karriere startede i 1976, da hun fik en udmærkelse som årets “Mest Lovende Elev” på University of Miamis musikskole, og her tog Debbie Cameron en bachelorgrad i klassisk sang og musikteori. Da Debbie Cameron kom til Danmark, hvor hendes mor Etta Cameron boede, kom der for alvor fart på karrieren, og hun sang disco, soul og pop med stor succes. 

Debbie Cameron – Danmarks Jazz Diva 

Desværre havde Debbie sværere ved at få pladeproducenterne i 1980’erne til at interessere sig for den jazzmusik, som hun brændte så meget for at synge, men i 1990´erne lykkes det Debbie Cameron at udgive flere jazzindspilninger, senest jazzpladen “New York Date” der er indspillet i New York med Eric Alexander, Danny Gottlieb, og Harvey Schwartz og fik 6 stjerner i Politiken, yderligere har hun også udgivet sangen “I Don´t Wanna Work Today” fra soundtrack til den danske film “Den Eneste Ene”.

Debbie Cameron har igennem mange år undervist i sang på Rytmisk Konservatorium, og hendes alsidige og farverige karriere som jazzsangerinde har bragt hende på scenen med utallige jazzlegender gennem 40 år. Blandt andet har hun været på turné med Dexter Gordon, Ben Webster, Niels Henning Ørsted-Pedersen, Jesper Thilo, Jørgen Emborg, Palle Mikkelborg, Hugo Rasmussen m.fl. 

Debbie Cameron med pianist optræder på sin egen romantiske scene

Vi glæder os til at opleve Debbie Cameron med pianist til  “En Romantisk Aften i Botanisk Have” onsdag den 5. juni 2019. En smuk musikalsk oplevelse i Danmarks smukkeste have – Botanisk Have København. 

Danmarks bedste musikere og kunstnere denne aften

Promenér rundt og oplev romantisk musik med nogle af Danmarks bedste musikere og kunstnere på 11 eventyrlige koncertscener. Alle kunstnere optræder tre gange i løbet af aftenen (varighed af 20 minutter) på hver deres scene i Botanisk Have, Danmarks smukkeste have. 

Oplev denne aften Kasper Winding, Sebastian, Rugsted & Kreutzfeldt, Dorthe Gerlach, Alberte Winding,Thomas Buttenschøn, Debbie Cameron, Nanna Lüders Jensen, Ginman/Blachman/Dahl, Moonjam Trio med Bobby Ricketts, Live Strings, Susanne Elmark til arrangementet “En Romantisk Aften i Botanisk Have” onsdag den 5. juni 2019 kl. 18-22. En eventyrlig, romantisk & hyggelig koncertoplevelse.

Køb billet nu

Botanisk Have Koncert 2019