Den Kongelige Livgardes Musikkorps

Kongehusets husorkester

Den Kongelige Livgardes Musikkorps’ fornemste opgave er at levere musik til kongehuset: taffelmusik på slottene, vagtskifter på majestætens residens, musik ved modtagelser og statsbesøg. Man kan populært sige, at Musikkorpset er kongehusets husorkester. Den Kongelige Livgardes Musikkorps blev oprettet sammen med Livgarden af Frederik III i 1658. Musikkorpset består af 36 højtuddannede, professionelle musikere. Der er både kvinder og mænd i orkestret. Livgardens Musikkorps er Danmarks eneste professionelle harmoniorkester og består af træblæsere, messingblæsere og slagtøj.

Romantisk, stærk, hjerterørende, men ikke mindst – ufattelig smukt!

Den Kongelige Livgardes Musikkorps vil denne aften b.la. spille film temaet fra filmen “Out of Africa” om Karen Blixens liv i Afrika. Film temaet (I Had a Farm in Africa) fra “Out of Africa” beskrives som romantisk, stærk, hjerterørende, men ikke mindst – ufattelig smukt.

Oscarvindende musik “Out Of Africa” m. fl.

Den engelsk filmmusikkomponist John Barry, som også stod bag filmmusik til 11 James Bond film, vandt en Oscar for musikken til “Out of Africa” i 1985. Musikken er så karakteristik at du blot skal høre de første toner, så er du klar over hvilken film der er tale om, og lukker man øjnene kan man forestille sig de smukke landskaber i Afrika.

Den Kongelige Livgardes Musikkorps spiller i Botanisk Have

Glæd jer til at opleve Den Kongelige Livgardes Musikkorps spille til arrangementet “En Romantisk Aften i Botanisk Have” tirsdag den 5. juni 2018 hvor de åbner og lukker arrangementet med smukke og eventyrlige melodier.

Køb billet