Malte Ebert

Malte Ebert i Botanisk Have

Gulddreng er gemt væk, og en langt mere åben og sårbar Malte Ebert er klar til at tage hans plads. Med debutsinglen ”Rather Be”, der nu har flere end 4,5 millioner afspilninger på tværs af alle musiktjenester, startede en ny musikkarriere for Malte Ebert under eget navn. Frem for modeller og champagne er det nu en mere seriøs popsanger, som ikke længere gemmer sig bag en facade af guld, ironi og autotune.

Malte er en 25-årig mand fra Vejle, der stadig har den samme drøm om at lave musik. Som han selv udtaler: ”På mange måder er jeg en diametral modsætning af Gulddreng. Jeg er vokset op i en lille landsby, hvor alle kender hinanden, og ingen går med guldkæder eller sprøjter med champagne efter hinanden”.

Ny single “Loyal” om kærlighed og loyalitet

Den nye sang ”Loyal” udsendt her i 2019 er hans tredje single udspil. Malte Ebert opererer stadig i poppens univers, men denne gang er indpakningen en mere nedtonet og simpel produktion med hans stærke vokal i fokus. 

Om sangen forklarer Malte selv “Loyal handler om kærlighed og loyalitet og om følelsen af at blive taget for givet. Sangen betyder rigtig meget for mig, og derfor er det vokalen og lyrikken der er i fokus. Der er kælet for detaljen og f.eks. har vi indspillet gospelkor i England. Jeg er vildt stolt af resultatet” 

Danmarks bedste musikere og kunstnere denne aften

Promenér rundt og oplev romantisk musik med nogle af Danmarks bedste musikere og kunstnere på 12 eventyrlige koncertscener. Alle kunstnere optræder tre gange i løbet af aftenen (varighed a 20 minutter) på hver deres scene i Botanisk Have, Danmarks smukkeste have. 

Oplev denne aften Malte Ebert, Lars Lilholt, Julie Berthelsen, Mick Øgendahl, Kristian Kjærlund, Ghita Nørby, Anna David, Mads Christensen m.fl. m.fl. til arrangementet “En Romantisk Aften i Botanisk Have” fredag den 5. juni 2020 kl. 18-22. En eventyrlig, romantisk & hyggelig koncertoplevelse.

Køb billet nu
Botanisk Have Koncert 2020